Top banner
Banner

  DenStoreKrig.ExCathedra.dk — Kampvogne  
Categories Banner    Avisartikel, 18/9 '16:

   Avisartikel, 19/9 '16:

   Leksikonartikel, 1925:

   Leksikonartikel, 1927:

   Video (3 min 3 sek):

  
         
   Introduktion til siden
Om denne side
På denne side gengives og kommenteres nogle samtidige kilder til et af de nye, teknologiske fænomener, der optrådte under Første Verdenskrig, kampvognen, et ord, der i øvrigt endnu ikke blev brugt på dette tidspunkt – derimod gøres der i en af artiklerne et stort nummer ud af ordet »tank«, da man simpelthen står i den siatuation, at man bl.a. skal forholde sig til, hvilket ord, man skal bruge for dette nye fænomen.

Her på siden gengives to avisartikler fra få dage efter verdenshistoriens første anvendelser af kampvogne, og desuden 2 leksikonartikler fra midten af 1920'erne under overskriften »Tank«.

   Avisartikel »Den nyeste engelske Mordmaskine.«

Omtale
Denne artikel er fra Lolland-Falsters Folketidende, og fortæller for første gang de danske avislæsere om dette nye fænomen, »tanks«, der havde set sin første anvendelse i kamp af englænderne et par dage før.

Lolland-Falsters Folketidende, mandag 18/9 1916

Klik for stor:

Faksimile
Den nyeste engelske Mordmaskine.

Overnaturlige, staalpansrede ildsprudende Uhyrer,
der mejer Soldaterne ned som Korn.

- - - - - -

(Fra vor Korrespondent.)

- - - - - -

L o n d o n, Lørdag.

I en af General Douglas Haigs tidligere Rapporter finde i forbigaaende en Bemærkning om en ny Type Paa svære, pansrede Vogne, som har vist sig at være af fortrinlig Nytte.

T I M E S fortælle i den Anledning, at der allerede i nogen Tid har gaaet Rygter om, at Forsøgene med en saadan Videreudvikling af de sædvanlige Panserautomobiler, som gjorde saa fortrinlig Nytte i Flandern i Krigens første Maaneder og senere i Ægypten, nu var endte og at det ny Kampmiddel nu skulde anvendes under den forestaaende Fase af den store Offensiv. Men man kendte kun saare lidt til Konstruktionen af disse Køretøjer.


Naar det Hemmelighedens Slør, hvormed disse nye Kampmaskiner med Rette omgives, løftes, vil vi maaske være i Stand til at sætte os ind i de Følelser, hvormed i Daggryets usikre Lyd det tyske Infanteri i sine granathærgede Skyttegrave har set en Række af disse overnaturlige, staalpansrede, ildsprudende Uhyrer kravle møjsommeligt, men ustandseligt frem over Løbegrav, Pigtraadshegn og Granathuller.

F.H.


Gigantiske Helvedsmaskiner hvor Forparti er formet som Skibssnabler.


Paris, Søndag

„Liberté”s Korrespondent paa Sommesfronten giver følgende Oplysninger om de nye Krigsvogne der har bidraget til den engelske Sejr:

I samme Øjeblik Bombardementet ophørte, overraskedes Tyskerne ved foran de frembølgende Storkolonner af se e n o r m e  S t a a l u h y r e r   k ø r t   o p ,   h v o r f r a   d e r   u a f b r u d t   u d s p y e d e s   e n   m e g e t   v o l d s o m   I l d. Det fortælles, at disse kæmpemæssige Helvedsmaskiner, hvis Forparti var formet som Skibssnabler, v æ l t e d e   a l l e   F o r h i n d r i n g e r   o v e r   E n d e. Disse tunge Motorvogne bevægede sig frem over det oprodede Terræn, g e n n e m   P i g t r a a d s s p æ r i n g e r n e   o g   h e l t   o p   p a a   F o r s k a n s n i n g e r n e. De skal i de tyske Rækker have fremkaldt fuldstændig Bestyrtelse.


   Avisartikel »Krigens nyeste Mordmaskine.«

Omtale
Denne artikel er fra dagen efter den ovenstående artikel, og fra Nykøbing Social-Demokrat.

Som det i høj grad også gælder avisartikler i dag, støtter begge artikler sig åbenlyst til samme kilder, f.eks. den officielle meddelelse fra general Douglas Haig.

Et fællestræk er desuden, at man også i denne artikel næsten må ty til sproget fra et børneeventyr for at beskrive dette helt nye fænomen, »en tank«, og desuden sådan noget som udtrykket hentet fra landbruget om at soldater blev »mejet ned«.

Nykøbing Social-Demokrat - Falster, tirsdag 19/9 1916

Klik for stor:

Faksimile
Krigens nyeste Mordmaskine.

Soldaterne mejes ned som Korn.

- - - - - -

I General Haigs Fredagsberetning meddeles, at Englænderne har erobret den tyske befæstede Post „Wunderwerk”. Paa forskellige Steder i Nærheden af Thiepval er Englænderne gaaet 2-3 Kilometer frem. „Med dette Angreb”, hedder det i Beretningen, „har vi for første Gang anvende en ny type svært pansrede Vogne, der gjorde stor Nytte”.

Overnaturlige, staalpansrede Uhyrer, der i det graa Daggry kravler frem over Pigtraad og Skyttegrave.

„Reuters Bureau” meddeler:

– Næsten skjult i General Haigs lakoniske Meddelelse om den nye Type svært pansrede Vogne ligger der en romantisk nyhed, der kan sammenlignes med Jules Vernes og Wells’s Noveller. Mysteriet om denne Vogn er blevet omhyggeligt bevaret; men efter hvad „Times” meddeler, har der gaaet nogle svage Rygter om Anvendelsen af noget af den Art. De, som har set Vognen kalder den „Tank”. Det er klart, at en Motor paa almindelige Hjul ikke vilde have nogen Udsigt til at overvinde Vanskelighederne ved et af Granater oprevet, vejløst Vildnis.

Hvori Nytten af Vognen bestaar, ved man for Øjeblikket intet som helst om, men naar Sløret Hemmligheden løstes, vil man kunne forestille sig Følelserne hos det tyske Infanteri i de af Granater hærgede Skyttegrave, da de i det graa Daggry saa rykke frem en Fylkning af overnaturlige, staalpansrede Uhyrer, der udspyr Ild og kravler møjsommeligt, men ustandseligt frem over Skyttegrave, ødelagte Pigtraadshegn og Granathuller.


   Leksikonartikel »Tank«

Omtale
Denne leksikonartikel er fra Hagerup's Illustrerede Konversationsleksikon, 1925, altså udgiver cirka 7 år efter krigens afslutning eller 9 år efter den første optræden af kampvogne, der er omtalt i avisartiklerne ovenfor.

Hagerup's Illustrerede Konversationsleksikon, 1925

Klik for stor:

Faksimile
Tank (militært) er en pansret Kampvogn, der hviler paa særlige Kæder (Cheniller, Vandrekæder), hvorved den bliver i Stand til at bevæge sig tværs igennem Terrænet, gennem Pigtraadshegn, over Skyttegrave, gennem Tragtterræn, ja til at klatre op og ned ad ret stejle Skraaninger. Den udstyres med Maskingeværer, de større tillige med 1 eller flere hurtigskydende Kanoner. Tanks spillede i Slutningen af Verdenskrigen en stedse stigende Rolle som Angrebsvaaben. De anvendtes først af Englænderne i September 1916, senere ogsaa af de andre Hære. De bekæmpes ved Beskydning med Artilleri og Tankgeværer, Miner, Tankfælder m. m. Den bedste Beskyttelse mod Taanks er dog impassabelt – navnlig blødt – Terræn.       W. L.


   Leksikonartikel »Tank«

Omtale
Denne leksikonartikel er fra Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, der udkom løbende fra 1915 til 1930. Bindet med artiklen »Tank« udkom i 1927, altså 11 år efter verden første gang så kampvogne i brug, hvilket er omtalt i avisartiklerne ovenfor.

Hele artiklen gengives her, således at der også er et par passager med meget omstændelige tekniske forklaringer angående hjul, bælter og styring, men hvilket altså har været på sin plads i 1927.

Leksikonartiklens originale illustrationer er tilgængelige ved klik på link.

Artiklen rummer flere interessante passager, bl.a. kommes der ind på, hvordan betegnelsen »tank« overhovedet kom i spil, og denne første anvendelse, som er skildret i avisartiklerne her på siden og omtalt som »Sommesslaget«, og også disse første udgaver af kampvogne (kaldet Mark I), der er en vurdering af kampvognenes betydning for udfaldet af krigen, der er et bud på kampvognenes fremtidige betydning i krigsførelse, og endelig kan det pointeres, at det fremgår af denne leksikonartikel, at Versaillestraktaten på tidspunktet for leksikonnets udgivelse stadig er i kraft.

Altsammen altså anno 1927.

Gengivet fra: Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave

Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, 1927

Klik for stor:

Faksimile
Tank (fransk: char de combat eller char d’assaut, tysk: Kampfwagen) er den engelske Betegnelse for et pansret, bevæbnet, motordrevet Køretøj, hvis Hjul er erstattede af Kæder (se ndf.), der sætter Tanks i Stand til at færdes uden for Vejene. Tanks blev opfundet under Verdenskrigen og første Gang bragt til Anvendelse i 1916 i Sommeslaget af Englænderne, der under Bygningen havde lagt saa stor Vægt paa Hemmeligholdelsen, at de havde givet Køretøjerne ud for Tankvogne (til Petroleum, Benzin, Vand o. l.), hvilket gav Anledning til Navnet »Tank«. Noget senere optraadte ogsaa Franskmændene med Tanks paa Krigsskuepladsen, hvorimod Tyskerne, der i Begyndelsen vilde frakende Tanks virkelig militær Betydning, først efter Slaget ved Cambrai i Novbr 1917 — ved hvilken Lejlighed Englænderne ved en uventet Masseanvendelse af Tanks var lige ved at gennembryde den tyske Front — for Alvor, men alt for sent, tog fat paa Bygningen af Tanks. Det er nu fra tysk Side indrømmet, at Tanks utvivlsomt har bidraget til det for Centralmagterne ulykkelige Udfald af Krigen.

Trangen til Tanks opstod, da Krigsfronterne var stivnet i Stillingskrigen, og det havde vist sig umuligt med de eksisterende Kampmidler at gennembryde den fjendtlige Front. Man haabede da ved Anvendelsen af pansrede, armerede Køretøjer, der kunde komme frem overalt — over Skyttegrave og Granathuller, gennem Pigtraad o. l. — at kunne danne bevægelige Støttepunkter i Kamplinien, ved Hjælp af hvilke Fjendens Front kunde brydes, hans Maskingeværreder og andre Modstandscentrer ødelægges, og Vejen banes for det efterfølgende Fodfolk. Det lykkedes ogsaa Tanks, ikke mindst ved deres store, moralske Virkning, lokalt at frembringe Resultater som det tilsigtede, men det store, afgørende Frontgennembrud naaedes ikke ved det ny Vaaben.

Det karakteristiske ved Tanken er, at den i Stedet for Hjul er forsynet paa hver Side med en Kæde uden Ende, der (se Fig. 1) omslutter to Tandhjul og en Række Ruller, gennem hvilke Tanken hviler paa Kæderne. Det bageste af de 2 Tandhjul, Drivhjulet, drives af Tankens Motor gennem Organer, der minder om Organerne i et Automobil, medens de forreste Tandhjul simpelt hen tjener som Ledehjul. Er Kædens Adhæsion til Jordoverfladen nu tilstrækkelig stor, vil Drivhjulet og dermed Bærerullerne rulle frem paa Kæden, førende Tanken med sig. Kæden lægger med andre Ord en Skinnevej for Bærerullerne, hvorved Tankens Tryk pr Arealenhed af Bærefladen formindskes saa betydeligt, at Tanken kan passere blød Jordbund, hvor Hjul uvægerligt vilde synke i. Samtidig stiger Køretøjets Adhæsion til Jordoverfladen paa Grund af den af Kæden dannede store Understøttelsesflade og Kædeleddenes ydre Form, saa at Tanken kan kravle op ad Skraaninger med Hældning op til 50°, og endelig tillader Kædens Bøjelighed Tanken at passere Ujævnheder i Terrainet, som almindelige Hjul vilde blive standset af, samtidig med at det bærende System sætter Tanken i Stand til at passere Grøfter (Huller) i Terrainet, hvis Bredde nærmer sig Tankens halve Længde.

Ved den første Række af engelske Tankkonstruktioner omgav Kæden hele den paagældende Tankvæg (Fig. 2 og Fig. 3); senere gik Englænderne over til det franske Princip, ved hvilket Kæden kun omslutter selve Bevægelsesorganerne, der ligger under det egentlige Tanklegeme (Fig. 4). Endelig repræsenterer Verdenskrigens tyske Tanks (ifølge Versaillestraktaten er det forbudt den tyske Krigsmagt at raade over Tanks) et tredje Princip, idet Tankens Panserbeklædning her er ført ned over Kæde med Hjul og Ruller (Fig. 5).

Sædvanlig har Tanks ingen Styrehjul, og Drejninger til Siden foregaar derfor ved, at man formindsker Hastigheden for den Kæde, til hvis Side der skal drejes. Standser man Kæden helt, vil Drejningen blive meget skarp, og lader man den gaa baglæns, vil Tanken dreje sig paa Stedet omkring et Punkt beliggende midt imellem de 2 Kæder. Tanks har saaledes ogsaa i denne Henseende stor Manøvreevne.

Medens Englændernes første Tanks var forholdsvis tunge (c. 30 t), byggede man i Frankrig, hvor General St. Estienne var den førende i Udviklingen, fortrinsvis lette Tanks, og gik ved den bekendte Renault-Tank, der fremstilledes i Tusindvis, og som den Dag i Dag er reglementeret i den franske Hær, helt ned til 6,5 t.

Efter Bevæbningen skelnede man under Krigen ofte mellem »mandlige« T., der var armerede med baade Skyts og Maskingeværer, og »kvindelige«, der alene var udstyrede med Maskingeværer.

Efter Verdenskrigen har der været arbejdet med Iver paa den videre Udvikling af Tanks og deres Anvendelighed. De er nu indført i følgende Lande: Belgien, Brasilien, Chile, England, Finland, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Nordamerikanske Fristater, Polen, Rumænien, Rusland, Sverige, Spanien og Tschekkoslovakiet.

Udviklingen gaar i Retning af smaa, hurtige Tanks med størst mulig Pansertykkelse. Da Metalkæderne ikke i Længden kan taale at færdes paa de haarde Landeveje — hvorfor Tanks, der skal føres over længere Strækninger, maa køres paa Lastautomobiler — foretages der flere Steder Forsøg med Kæder af Gummi, navnlig efter den franske Ingeniør Kegresse’s Princip.

Tanks vil utvivlsomt i Fremtidens Krige komme til at spille en betydelig Rolle (de er med Held blevet anvendt under Krigen i Marokko). En Vanskelighed frembyder de store Anskaffelsesomkostninger, navnlig da Tanks’s Betydning i Kampen er betinget af en Masseanvendelse. Forsvaret mod Tanks maa fortrinsvis føres ved Artilleriild, over for hvilken Tanks er overordentlig saarbare.

Fig. 6 viser Gennemsnit af en typisk moderne Tank, nemlig den italienske Fiat-Tank, hvis Data er følgende: Vægt 5 t, Motorkraft 54 HK., Maksimalhastighed 18 km, Besætning 2 Mand, Armering 2 Maskingeværer.       C. H. R.


   Videoklip Toby Haggith-interview

Omtale
Dette klip fra Discovery/Youtube er et interview fra 2012 er med Toby Haggith fra Imperial War Museum i London. Med arkivklip i baggrunden vurderer han betydningen af kampvognens indtog i krigen i 1916, som også er skildret på anden vis her på siden.

Klippet

3 min 3 sek

Engelsksproget




Bottom Banner

© Asbjørn B. Christensen 2013-17