|
Om denne side |
På denne side gengives og kommenteres en avisartikel fra april 1915, hvor det første betydelige giftgasangreb var blevet foretaget at tyskerne i krigen på Vestfronten.
Desuden gengives en passage fra en bog om Første Verdenskrig, der er blevet et begreb i sig selv – Intet nyt fra Vestfronten, hvor der er et gasangreb.
To leksikonartikler fra hhv. 1919 og 1930 bidrager med et billede af den nære eftertids opfattelse af den militære anvendelse af giftgas, eller »Krigsgas«, som det omtaltes dengang.
Nederst på siden er det klip fra filmatiseringen af bogen i 1979, hvor scenene med gasangrebet er dramatiseret.
|
|
Omtale |
Denne artikel er fra Lolland-Falsters Folketidende, og beretter om, hvad der betragtes som krigen første giftgasangreb foretaget på Vestfronten den foregående torsdag den 22. april 1915.
Det var IKKE den første anvendelse af giftgas hverken i denne krig eller overhovedet, men står efterfølgende som det første betydelige giftgasangreb.
|
Lolland-Falsters Folketidende, manddag 26/4 1915
Klik for stor:
|
De voldsomme Kampe ved Yser.
--:--
Tyskerne fortsætter med Brugen af de bedøvende Gasbomber.
- - - - - -
Englændene tror ikke pa de tyske Flaades Nordsøtogter.
De kvælende Gasbomber.
De Allieredes Soldater blev som bedøvede.
Baade Englænderne og Franskmændene bringer nu udførligere Meddelelse om Tyskernes Anvendelse af Bomber med kvælende Gasarter ved Yser.
I en fransk Beretning hedder der saaledes:
„Supplerende Rapporter giver nærmere Oplysninger om de Forhold under hvilke det lykedes Tyskerne af faa vore Linjer Nord for Ypres, Yserkanalen og Vejen fra Poel til Capelle til at gaa tilbage. En tung, gul Røg, der udgik fra de tyske Skyttegrave, og som blev dreget nordpaa, fremkaldte hos vore Tropper en tilstand af fuldstændig Bevidstløshed, og Virkningen mærkedes helt til Stillingerne i anden Linje. Et Modangreb satte os dog i Besiddelse af en Del af det tabte Terræn. Vor Stilling er fuldstændig styrket og Kampen fortsættes under gode betingelser med Støtte fra de engelske og belgiske Soldater.”
Den engelske Feltmarschal, Sir French beretter i et af sine sjeldne Communique’er følgende om Bomberne:
Fjende angreb i Torsdags de franske Tropper paa vor venstre Fløj i Nærheden af Birschoote og Langemarck Nord for Ypres. Forud for Angrebet fik et heftigt Bombardement, ved hvilket Fjenden anvendte et stort Antal Apparater til Frembringelse af kvælende Gasarter. Dem Mængde, der blev frembragt, bevirker, at der var gaaet en lang og velovervejet Forberedelse forud for denne Anvendelse af Opfindelser, stridende mod Haagerkonventionen. Franskmændene maatte, overvældede af Røgen, trække sig ud af den Zone, i hvilken Gasarterne virkede, og gaa tilbage til Kanalen. Vor Front er ubrudt undtagen paa yderste venster Fløj, hvor vi har indtaget en lige Linje i Tilslutning til Franskmændenes nye Stilling. 2 Angreb, der rettedes mod vore Løbegrave Øst for Ypres i Løbet af natten, er blevne afslaaede. Kampen fortsættes. Nord for Ypres har vi i Dag skudt 2 tyske Flyvemaskiner ned.
* * *
Officielle Rapporter.
Paris.
Natten til Søndag er der udsendt følgende Communiqué:
Nord for Ypres har Tyskerne Natten mellem Fredag og Lørdag og Dagen Lørdag forsøgt et voldsomt Angreb for at udnytte den Overraskelse, der fremkaldtes ved deres bedøvende Gasarter, men dette Angreb Mislykkedes.
Lørdag ved Daggry lykkedes det Tyskerne paa venstre Bred af Yser at tage Landsbyen Lizerne, menet kraftigt Angreb af franske Zouaber og belgiske Karabinierer gjorde os atter til Herre over Landsbyen, som vi endog naaede forbi.
Vi rykkede betydeligt frem paa vor venstre Fløj i Forbindelse med Belgiernes Hær, og mere langsomt paa vor højre Fløj.
De engelske Tropper var paa samme Tid Genstand for et heftigt Angreb, som de øjeblikkelig besvarede med et Modangreb, hvis Resultat vi endnu ikke kender.
I Champagne har Tyskerne ved den fremspringende Højderyg Nord for det lille Fort Beauséjour ladet fem stærke Miner eksplodere nær ved vore Skyttegrave. Trods de voldsomme Ekspolsioner blev Eksplosionshullerne, der havde en Diameter af 25 Meter, straks besat af Tropper, som her kom Fjenden i Forkøbet.
I Aillyskoven har der staaet meget heftige Kampe. Tyskerne fordobler her deres fortvivlede Anstrengelser for at tage de 700 Meter Skyttegrave tilbage, som vi har frataget dem den 22. April.
Efter som Morgenen at have maattet rømme et Afsnit af disse Skyttegrave erobrede vi demtilbage i Løbet af Dagen og hævdede os der.
I Yprémontskoven ved Téte-a-vache har Fjenden bombarderet os heftigt, men har ikke rettet noget nyt Angreb mod os.
Fra Paris er der endvidere Søndag Eftermiddag udstedt følgende officielle Communiqué:
– I Belgien fortsætter vi med Held vore Modangreb i intim Forening med vore Allierede.
Tyskerne, som angreb med to Armékorps, vedblev Dagen i Gaar at anvende kvælende Gasarter. Nogle ueksploderede Projektiler har vist sig at indeholde store Mængder af saadanne Praparater.
Vi har gjort følelige Fremskridt med Nord paa Yserkanalens højre Bred.
Trods det voldsomme Angreb, der, som meldt i Aftes, er blevet rettet imod dem, har de engelske Tropper hævdet alle deres Stillinger paa vor højre Fløj.
I Argonnes har vi erobret en fjendlig Løbegrad og taget to Mitrailløser samt gjort en Del Fanger. Denne rent lokale Kamp var præget af den største Heftighed. Paa Højderne ved Meuse har Tyskerne med en hel Division med en Front paa mindre end 1 Kilometer foretaget Angreb med vore Løbegrave ved Calonne, og vor forste Linje maatte her vige, men ved et paafølgende Modangreb blev Fjenden atter kastet tilbage.
– Endelig har Franskmændene Søndag Aften Kl. 11 udsendt følgende Beretning:
Nord for Ypres vedvarer Kampen under gunstige Betingelser for de Allieredes Tropper.
Tyskerne har paa flere Punkter angrebet den engelske Front i Retning fra Nord tl Syd og fra Nørdøst til Sydvest; men de har intet Terræn vundet.
Vi har paa for Side ved voldsomme Modangreb gjort Fremskridt paa Yserkanalens højre Bred. Fra Resten af Fronter er intet at melde.
* * *
Berlin.
Lørdag meldes:
Paa den vestlige Krigsskueplads mislykkedes alle Fjendens Forsøg paa at gøre os det Nord og Nordøst for Ypres erobrede Terræn Stridig. Nord for Ypres brød et stærkt fransk Angreb og Nørdøst for Ypres ved St. Julien et engelsk Angreb sammen under meget svære Tab. Endnu et fjendtligt Angreb ved og Øst for Landevejen fra Ypres til Birschoote havde i Morges samme Skæbne. Vest for Kanalen blev i Nat Lizerne stormet af vore Tropper. Antallet af fangne Franskmænd, Englændere og belgiere er steget til 2570. foruden i det hele 35 Kanoner med Ammunition er et stort antal Maskingeværer, mange Geværer og andet Materiel faldet i vore Hænder.
I Champagne har vi i Nat Nord for Beauséjour-forpagtergaarden sprængt e nfjendtlig Skyttegrav i Luften ved Hjælp af 4 Miner. Franskmændene havde herved stærke Tab, især da ders Artilleri skød paa deres egne Skyttegrave.
Søndag meldes:
Paa den vestlige Krigsskueplads har vi ved Ypern tilkæmpet os yderligere Fordele. Overfor fjendtlige Angreb har vi ogsaa i Gaar hævde Besiddelsen af det den 23. ds. erobrede Terræn Nord for Ypern. Længere mod Øst har vi fortsat vore Angreb. Under disse Kampe blev ca. 1000 Englændere taget til Fange, ligesom flere Maskingeværer blev erobrede. Et engelsk Modangreb mod vor Stilling Vest for St. Julien blev i Morges slaaet tilbage under de mest alvorlige Tab for Fjenden. Vest for Lille blev engelske Angrebsforsøg kvalt i Fødslen ved for Ild.
I Argonnerne har vi afslaaet et Angreb, som af to franske Bataljoner blev rettet imod os. Paa Højderne ved Meuse har Franskmændene lidt alvorlige Tab. Vi gik her over til Angreb og under et Stormangreb gennembrød vi flere bag hinanden liggende franske Linjer. Natlige Forsøg fra Franskmændenes Side paa atter at fratage os det erobrede Terræn mislykkedes under store Tab for Fjenden. 24 franske Officerer og 600 Mand blev under disse Kampe taget til Fange, og vi erobrede 17 Kanoner.
Mellem Meuse og Moselle har der i øvrigt kun paa enkelte Punkter af vor Sydfront funder Nærkampe Sted, Kampe, der endnu ikke er afsluttede. I Le Prétre-Skoven er et fransk natligt Angreb mislykkedes. I Bogeserne hindredes Operationerne ogsaa i Gaar af stærk Taage.
Paa den østlige krigsskueplads er Stillingen mod Øst uforandret. To svage Angreb fra Russernes Side Vest for Ciechanov blev afslaaet.
Som Svar paa Russernes nedkastning af Bomber i den fredelige By Reidenburg er Jernbanekundepunktet Bialystok atter bleven beskudt med 20 Bomber.
* * *
|
| |
Remarque |
Gasangreb, Intet nyt fra Vestfronten
|
|
|
Omtale |
Bogen, som dette citat er fra, er den måske mest berømte bog i behandlingen af Første Verdenskrig. Den blev skrevet af tyskeren Erich Maria Remarque, der selv var soldat i krigen, og udkom i 1929, og blev med det samme oversat til 26 andre sprog.
Titlen blev f.eks. på engelsk til All Quiet on the Western Front, på fransk til À l'Ouest, rien de nouveau, på spansk til Sin novedad en el frente, på svensk til På västfronten intet nytt og på norsk til Intet nytt fra Vestfronten.
Bare eet eksempel på bogens betydning er at titlen er blevet et fast udtryk, en vending på linje med andre udtryk som f.eks. fra Shakespeare »At være eller ikke at være, det er spørgsmålet«; fra den britiske komedieserie Fawlty Towers »Don't mention the war«; fra Fassbinders film selve dens titlen »Angst Essen Seele auf« og fra dansk radio »Ib René, Cairo«.
– Når man således siger »Intet nyt fra Vestfronten«, er det typisk en sarkastisk eller ironisk reference, der peger tilbage til bogens handling, hvor titusindevis af soldater gennemlever rædselsfuld kummerlighed og gru på Vestfronten, mens de officielle rapporter blot lyder, at der intet nyt er at berette derfra.
Bogens hovedperson og jeg-fortæller er den 19-årige, tyske soldat Paul Bäumer, der har ladet sig indrullere i samme kompagni i hæren en som en masse andre unge mænd fra sin egen hjemegn og ligefrem skoleklasse.
På ret nøgtern vis skildres en soldats oplevelse af krigen i fuldstændig jordbundne, illusionsløse og til tider kyniske, næsten afstumpede, beskrivelser, og som sådan er bogen blevet et fyrtårn blandt antikrigsbøger.
Bogen blev filmatiseret i Hollywood allerede i 1930, og vandt 2 Oscars, bl.a. for »Bedste film«. Den blev desuden filmatiseret igen i 1979 i en TV-produktion.
Et andet uddrag fra bogen er gengivet og behandlet andetsteds på sitet.
Citatet her er fra 4. kapitel, hvor disse tyske soldater bliver kraftigt beskudt af artilleri, og ender på — af alle steder — en kirkegård.
Senere kommer beskrivelsen af gasangrebet og fortællerens overvejelser omkring giftfas.
I den sidste del her finder de nu en unge menig voldsomt hårdt såret. I den forbindelse tager de en beslutning, som er virkelig tung.
Scenene er med nogen tilpasning med i filmen, og kan ses nedenfor.
|
Fra bogen
Klik for stor:
|
Foran mig gaber granathullet. Jeg ser på det med Øjne, der vil gribe til som næver, jeg må over i det med et spring. – Da får jeg et slag i ansigtet, en hånd klamrer sig om min skulder, – er det den døde, der er blevet levende igen? - Hånden ryster mig, jeg vender hovedet, i det sekundkorte lysglimt ser jeg ind i Katczinskys ansigt, han har munden vidt åben og brøler, jeg hører intet, han rusker mig, nærmer sig; i et Øjebliks stilhed når hans stemme mig: „Gas – ga-a-a-a-s – ga-a-a-s – sig det til de andre – ”
Jeg river gasudrustningen frem ... et stykke fra mig ligger der nogen. Jeg tænker ikke på andet end dette: han må have det at vide: ga-a-a-s – ga-a-a-s –
Jeg kalder, skubber mig frem, slår med gasmasken efter ham; han mærker intet – endnu en gang, endnu en gang – han dukker sig kun – det er en rekrut – jeg ser mig fortvivlet om efter Kat, han har masken på – jeg river også min frem, hjelmen flyver til side, masken går ned over ansigtet, jeg når hen til manden, lige i nærheden ligger hans gasudrustning, jeg tager fat i masken, skyder den ned over hans hoved, han griber til – jeg slipper ham – og ligger pludselig med et sæt i granathullet.
Gasgranaternes dumpe knald blander sig med krevaden fra de andre granater. En klokke drøner mellem eksplosionerne, gongonger, metalklange forkynder overalt – gas – gas – ga-a-as –
Bag ved mig plumper det, en gang to gange. jeg tørrer øjenglassene i min maske ren for ånde. Det er Kat, Kropp og en til. Nu ligger vi fire mand i tung, lurende anspændelse og ånder så svagt som muligt.
Disse første minutter med masken på er enten liv eller død; slutter den tæt? Jeg kender de frygtelige billeder fra lazarettet: gasforgiftede, som i timelange kvælningsanfald brækker forbrændte laser af lungerne op.
Forsigtigt, med munden trykket mod slangen, ånder jeg ind. Nu sniger tågen sig hen over jorden og synker ned i alle fordybninger. Som en blød og bred vandmand lægger den sig i vort granathul, lægger sig og daser. Jeg skubber til Kat, det er bedre at krybe ud og ligge oppe foroven end her, hvor gassen samler sig mest. Men det kommer vi dog ikke til; den næste ildregn tager fat. Det er, som om det ikke mere er projektilerne, der brøler; det er, som om det er jorden selv, der tordner.
Med et brag suser noget sort ned til os. Det slår ned lige ved siden af os: en kiste, som slynges gennem luften.
[…]
Kirkegården er hærget. Kister og lig ligger dryssede rundt om. De er blevet dræbt en gang til, men hver eneste en af dem, som er blevet lemlæstet, har reddet en af os.
Gærdet er ødelagt, skinnerne på feltbanen derovre revet op, de bøjer lige i vejret. Foran os ligger der nogen. Vi standser, kun Kropp går videre med den sårede.
Det er en rekrut, han, som ligger der på jorden. Hans hofte er oversmurt med blod; han er så udmattet, at jeg griber efter min feltflaske, hvor jeg har rom med te i. Kat holder min hånd tilbage og bøjer sig ned over ham: „Hvor er du blevet ramt, kammerat?”
Han bevæger øjnene; han er for svag til at svare.
Vi skærer forsigtigt bukserne op. Han stønner. „Rolig, rolig, du skal se, det går nok.” –
Hvis han har fået et skud i maven, må han ikke få noget at drikke. Han har ikke kastet noget op, det er gunstigt. Vi blotter hoften. Den et en eneste grød af kød og bensplinter. Leddet er ramt. Han kommer aldrig mere til at gå, den dreng.
Jeg stryger ham med en fugtig finger over tindingen og giver ham en slurk. Der kommer bevægelse i hans øjne. FØrst nu opdager vi, at også højre arm bløder.
Kat river to forbindspakker i så brede strimler som muligt, så at de kan dække såret. Jeg søger efter noget stof for at svøbe det løst omkring ham. Vi har ikke mere noget selv, derfor sprætter jeg den såredes bukseben endnu længere op for at kunne tage et stykke af hans underbukser. Men han har ingen. Jeg ser nøjere på ham; det er den lyshårede dreng fra før.
Kat har imidlertid i lommerne hos en af de døde fundet endnu en forbindspakke, og den lægger vi forsigtigt over såret. Jeg siger til knægten, som ufravendt ser på os: „Nu henter vi en båre.”
Da åbner han munden og hvisker: „Åh, bliv her” –
Kat siger: „Vi kommer jo lige straks igen. Vi skal hen og hente en båre til dig.”
Man kan ikke vide, om han har forstået det; han klynker bag ved os som et barn: „Åh, I må ikke gå fra mig –”
Kat ser sig om og hvisker: „Mon man ikke simpelt hen skulle tage en revolver og få en ende på det?”
Rekrutten vil næppe overleve transporten, og allerhøjst kan han endnu holde nogle dage. Men alt, hvad han hidtil har lidt, bliver for intet at regne mod det, der kommer, inden han dør. Endnu er han bedøvet og føler ingenting. For hver time vil han imidlertid mere og mere blive et skrigende bundt af utålelige smerter. De dage, han endnu kan leve i, kommer til at betyde en eneste lang, rasende smerte. Og hvem gavner det, om han skal lide eller ikke –
Jeg nikker: „Jo, Kat, man skulle tage en revolver.”
„Kom med den,” siger han og bliver stående. Han er fast besluttet på det, jeg kan se det. Vi ser os om, – men vi er ikke alene mere. Foran os samler der sig en hel skare, hoveder dukker op af granathuller og skyttegrave.
Vi henter en båre.
Kat ryster på hovedet. „Sådanne unge fyre.” - Han gentager det: „Lutter jomfruer –”
|
|
Omtale |
Denne leksikonartikel er fra Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, der udkom løbende fra 1915 til 1930. Bindet med artiklen »Gasmaske« udkom i 1919, altså året efter Første Verdenskrigs afslutning.
En decideret artikel i dette leksikon om giftgas som sådan kom først med det sidste bind, tillægget fra 1930, som er gengivet nedenfor, hvilket fortæller os noget om, hvor nyt et fænomen, der var tale om, skønt det vil fremgå af artiklen om Krigsgas fra 1930, at man havde kendt til anvendelsen af skadelige gasser stort set fra tidernes morgen.
Gengivet fra:
Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave
|
Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, 1919
Klik for stor:
|
Gasmaske kaldes det i Verdenskrigen anvendte Beskyttelsesmiddel mod giftige Luftarter. I Foraaret 1915 anvendtes for første Gang i Verdenskrigen giftige Luftarter som Angrebsmiddel af Tyskerne i det andet Ypresslag.
Virkningen var betydelig. Gassen opbevaredes i Begyndelsen i Beholdere, for hvilke der aabnedes, hvorefter Gassen drev med Vinden mod den fjendtlige Stilling. Senere gik man over til at indeslutte Gassen i Granater, der ved Eksplosionen udbredte giftige Luftarter over det fjendtlige Terrain. Det gjaldt nu om at finde Midler til at beskytte sig mod den giftige Gas. I Begyndelsen var Midlerne primitive. Man anvendte saaledes Antændelse af Baal, ell. Anbringelse for Munden af et fugtigt Uldstykke, hvori fandtes vaad Jord. Senere anvendtes Kompresser fugtet med Stoffer, der neutraliserede Giften, foran Næse og Mund. Øjnene var imidlertid blottede og blev angrebne af Gassen. Midlet var derfor ikke fyldestgørende. Man gik saa over til at anvende Masker af Tøj, hvorved ogsaa Øjnene var dækkede, idet Masken dækkede hele Ansigtet. Foran Øjnene var der Glas ell. Celluloidruder og foran Munden indsyedes ell. indstrøedes det neutraliserende Stof. Ruderne for Øjnene duggede imidlertid ved Udaandingen, og det var vanskeligt at faa Masken til at slutte tæt nok til Ansigtet. Den i den danske Hær under Sikringsperioden indførte Maske hører til dette System og var dannet efter engelsk Mønster. Af dette System udvikledes efterhaanden de ved Verdenskrigens Slutning anvendte Gasmasker. Disse slutter ganske tæt til Hovedet. De bæres altid i en særlig Pose foran paa Brystet, saaledes, at Masken kan tages paa med meget kort Varsel.
Den aftages aldrig under Ophold i eller umiddelbart bag Fronten. Den giftige Luftart neutraliseres ved at gaa gennem en til Maskens Bund skruet Blikdaase. Denne indeholder det neutraliserende Stof, der i Reglen er fast, men som ogsaa kan være i opløst Tilstand. Soldaten medfører Midler til at kunne forny det mindst een Gang. Bedugningen af Brillerne undgaas enten ved Udaanding gennem et særligt Rør, saaledes at den udaandede Luft ikke forbliver i Masken, ell. ved at anvende et Stof, der ikke dugges. Et her i Danmark under Sikringsperioden indført Apparat, til Anvendelse paa faste Værker, har ingen Maske. Indaanding gennem Næsen forhindres ved en Klemme, og Øjnene beskyttes ved Briller. Man har forsøgt at konstruere Gasmasker for Heste, men er i Praksis ikke naaet længere end til Muleposer, i Bunden af hvilke findes det neutraliserende Stof. Øjnene er saaledes ikke beskyttede.
|
|
Omtale |
Denne leksikonartikel er fra Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, der udkom løbende fra 1915 til 1930. Bindet med artiklen »Krigsgas« er fra tillægget til leksikonnet, der udkom som det sidste bind, i 1930.
Bl.a. må det være en pointe, at denne artikel udkom i tillægget til leksikonnet. Skønt det fremgår at artiklen, at anvendelsen af skadelige gasser har været kendt længe tilbage i historien, var fænomenet alligevel så nyt i sin nye fremtræden, at det første blev beskrevet i tillægget i 1930, og dette endda i en meget udførlig artikel.
Gengivet fra:
Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave
|
Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, 1930
Klik for stor:
|
Krigsgas er gasformige, flydende eller faste Stoffer (Grundstoffer eller oftest kemiske Forbindelser), der, anvendt paa passende Maade, udøver en saa skadelig Virkning paa levende Organismer, at de er egnede til i Krigen at uskadeliggøre Modstanderen ved at fremkalde Død eller kortere eller længere Ukampdygtighed.
Historie. Anvendelsen af Krigsgas gaar saa langt tilbage i Tiden, som Krigshistorien rækker. Allerede i det 5. Aarhundrede før Kristus anvendtes ved Belejringen af Byerne Platæa og Delion en typisk Krigsgas, nemlig Svovlsyrling, frembragt ved Forbrænding af Svovl. Ved Belejringen af sidstnævnte By anvendtes endda til Udsendelsen af de svovlsyrlingholdige Flammer Apparater, der med fuld Ret kan kaldes Flammekastere. Videre frem gennem Oldtiden og Middelalderen finder man i romerske, arabiske og tyske Krigsbøger Gaskampmidler omtalt. Det drejer sig mest om Frembringelse af giftige Røgskyer, fremstillet ved Forbrænding af arsenik- og opiumholdige Stoffer. Med Krudtets Opfindelse omkring Aar 1300 træder Gaskampmidlerne stærkt i Baggrunden, fordi Skydevaabnene snart fik Overtaget over Tidens svage Befæstninger. Men omkring 1400 var Befæstningskunsten allerede saa fremskreden, at Gaskampmetoderne paany viser sig, nu i Form af »Dunstkugler« formede af Arsenik og brændbare Stoffer. De blev efter at være antændt kastet eller skudt over til Fjenden og kan saaledes anses som Forløberne for Nutidens Gasgranater. I det 15. Aarhundrede beskæftigede Leonardo da Vinci sig med Gaskampmetoder, og i det 17. foreslog den berømte Kemiker Glauber at fremstille Granater indeholdende Stoffer, der ved Granatens Knusning mod Maalet blandedes og udviklede Kvælstofoverilte, en Krigsdag der, naturligvis fremstillet paa mere rationel Maade, fandt udstrakt Anvendelse senere under Verdenskrigen. En anden Krigsgas fra Verdenskrigen, Cyanbrinte (= Blaasyre), blev foreslaaet allerede under Napoleonskrigene af en engelsk Kemiker, men hans Forslag blev dog ikke bragt til Udførelse.
Ved Verdenskrigens Udbrud var Franskmændene i Besiddelse af Geværgranater fyldt med en taarefremkaldende Krigsgas Allerede i Oktober 1914 indførte Tyskerne som Fyldmasse mellem Blykuglerne i deres »Enhedsprojektil« et Stof, der ved Spredning i Luften skulde faa Fjenden til at nyse. Det viste sig dog at være uden synderlig Virkning. I Begyndelsen af 1915 indførte Tyskerne Granater, hvis Hulrum var fyldt med en taarefremkaldende Vædske, men om nogen Masseindsats var der endnu ikke Tale, hvorfor disse Taaregranater er forblevet ret ubemærkede.
Springet fra disse Tilløb til Gaskrig i moderne Forstand blev gjort af Tyskerne. Det var den 22. Apr. 1915 om Eftermiddagen paa den belgiske Front mellem Bixchoote og Langemarck, at de paa een Gang aabnede for en stor Mængde Beholdere med flydende Klor, som de i Stilhed havde samlet sammen paa deres Front. I samme Nu flydende Klor strømmer ud af en Beholder, forvandler det sig til gasformigt Klor. Fra den tyske Front drev der derfor med Vinden store, gulgrønne Skyer af gasformigt Klor, der er betydelig tungere end Luften og derfor følger Jorden, over mod den belgiske Front, der paa dette Sted var besat af Kanadiere. Virkningen var frygtelig, fordi Klorangrebet var ganske uventet og Tropperne derfor uden Beskyttelsesmidler. For øvrigt udnyttede Tyskerne af en eller anden Grund ikke Virkningen af Angrebet, der dog for en Stund slog et stort Hul i Fjendens Front.
Fra denne Dag regner man den virkelige Gaskrigs Begyndelse, og det med Rette, thi først fra nu af bliver Krigsgas en virkelig betydende Faktor i Krigsførelsen, fordi Teknik og Videnskab først nu er naaet saa vidt, at der kan blive Tale om Masseindsats af det nye Krigsmiddel.
Grunden til, at man her greb til at anvende Krigsgas i stor Stil, var, at Krigen paa det Tidspunkt var stivnet i en Stillingskrig, hvor det viste sig umuligt ved de sædvanlige Projektilers Hjælp at opnaa tilstrækkelig Virkning mod Mandskab, der dækkede sig i Skyttegrave og Hulrum under Jorden. Gassen derimod kunde, ved at synke ned i Fordybninger og trænge ind i Hulrum, virke »om Hjørner«.
Ved Udsendelsen af Gasskyer (Gasbølger) klæber der mange Ulemper. De kan kun udsendes under ganske bestemte meteorologiske Forhold, der langtfra altid er til Stede, og til selv et ganske kort Gasbølgeangreb skal der bruges kolossale Gasmængder, fordi Hovedmængden af Gassen naturligvis gaar oven over og uden om Maalet. Der udkræves derfor et enormt Forarbejde ikke mindst ved Transporten af de tunge Gasbeholdere (Staalflasker). Disse tungtvejende Ulemper medførte hurtigt, at man gik over til at indeslutte Gassen i Projektiler for ved deres Hjælp at sende Gassen over til Fjenden. Man skelner mellem to Slags Gasprojektiler, nemlig dem, der udskydes af Projektors og andre Minekastere (s. d.), og dem, der udskydes af Kanoner. De første rummer mere Gasstof end de sidste, men kan til Gengæld ikke udskydes paa saa lange Afstande. De første anvendes derfor særlig i Stillingskrigen til Udførelse af overvældende Gasangreb paa befæstede Stillinger, medens de sidste har mere universel Anvendelighed, men særlig hører hjemme i Bevægelseskrigen.
Under Verdenskrigens Gang fortrængtes Gasbølgeangrebene efterhaanden næsten helt af Angreb med Gasprojektiler. Denne Overgang bevirkede, at man kom bort fra Anvendelsen af komprimerede Gasarter, som ikke egner sig til at fylde i Projektiler, og gik over til at anvende Vædsker med Kogepunkter op til c. 300° C, ja endog faste Stoffer. Virkningen opnaas da ved, at Gasstoffet ved Gasprojektilets Detonation dels spredes i Form af fine Draaber eller faste Partikler, dels fordamper. Er Talen om de tungest flygtige flydende eller faste Krigsgasarter, vil Dampen ved Afkøling fortættes og udskilles i Luften i kolloidal Form som en Taage eller Røg, der kan drive med Vinden omtrent som en »ægte« Gassky.
[...]
Fysiologi. Efter deres fysiologiske Virkninger deler man Krigsgasarterne i 5 Grupper, mellem hvilke dog Grænserne ikke er skarpe, nemlig:
1) Egentlig giftige Krigsgasarter (f. Eks. Blaasyre),
2) Kvælende Krigsgasarter (f. Eks. Klor, Fosgen, Palite, Surpalite, Klorpikrin),
3) Taaregas (f. Eks. Benzylbromid, Kloracetofenon, Bromacetone),
4) Nysegas (f. Eks. Difenylklorarsin, Adamsit),
5) Ætsende Krigsgasarter (f. Eks. Sennepsgas, Lewisit).
[...]
De egentlig giftige Krigsgasarter er Cyanforbindelser. De har specifik Giftvirkning paa Centralnervesystemet og fremkalder Svimmelhed, Hovedpine og i tilstrækkelig Dosis Standsning af Aandedræt og Hjertevirksomhed. Den mest kendte af disse Gasarter, Blaasyren, viste sig saa virkningsløs i Krigen, at man hurtig forlod den. Den er nemlig i Gasform saa let, at det er meget vanskeligt at frembringe farlig Koncentration af den i Luften.
De kvælende Krigsgasarter er som oftest Klorforbindelser. De har kumulativ Virkning, d. v. s. lang Tids Indaanding af lave Koncentrationer har samme Virkning som kort Tids Indaanding af høje Koncentrationer. I lave Koncentrationer virker de irriterende paa Slimhinderne, i højere fremkalder de Lungeødem, ofte med dødelig Udgang. Gruppen omfatter de lettest flygtige Krigsgasarter, der kan optræde i højere Koncentrationer i Luften end de øvrige.
Taaregas er i Reglen Bromforbindelser, der paa Grund af deres Tungtflygtighed kun kan forekomme i lave Koncentrationer i Luften eller i noget højere i Form af en Taagesky. Taaregas virker derfor sjældent dræbende.
Nysegas er for det meste Arsenikforbindelser. Den fremkalder heftig Nysen, men Virkningen er kortvarig. Efter 1—2 Timer er de ramte i Reglen fuldt restituerede.
Ætsende Krigsgasarter. Den mest kendte og betydningsfuldeste af disse, ja maaske af alle Krigsgasarter, er Sennepsgas. Dens Virkning paa ubeskyttede Mennesker viser sig først efter 2—7 Timers Forløb. Symptomerne er først en heftig Inflammation af Øjets Bindehinde med Opsvulmning af Øjenlaagene, dernæst Snue og Nysen. Derefter følger Rødme af blottede og fugtige Dele af Huden efterfulgt af Blæredannelse. De øvre Luftveje angribes. I svære Tilfælde kan der opstaa Lungeinflammation.
[...]
Forsvar mod Krigsgas falder naturligt i to Dele: det aktive Forsvar og det passive. Det aktive Forsvar bestaar i Skydning med Gasprojektiler for at tvinge Fjenden til at anlægge Gasmasker og døje de Ulemper, som følger dermed. Tropper med paasat Gasmaske er saa ilde stedt over for Tropper, der kan tillade sig at kæmpe uden Maske, at det at raade over Krigsgas maa siges at være en nødvendig Forudsætning for at kunne forsvare sig mod Gasangreb.
Det passive Gasforsvar falder atter i to Dele: den personlige og den kollektive Beskyttelse. Den personlige Beskyttelse opnaas ved Hjælp af Gasmasker (s. d.) og, om nødvendigt, Olietøj og imprægnerede Støvler og Handsker. Den kollektive Beskyttelse bestaar i Alarmtjeneste, Indretning af gassikre Opholdsrum, Beskyttelse af Levnedsmidler og Afgiftning.
[...]
Det fremgaar heraf, at, for saa vidt man kan tale om Humanitet i Forbindelse med Krig, viste Gasvaabnet sig egentlig som et humant Vaaben. Det opfyldte c. 97 % af den ideale Fordring at uskadeliggøre Fjenden uden at dræbe ham. (Til Sammenligning tjener, at Dødeligheden ved Skud- og Stiksaar under Verdenskrigen laa omkring 40 %). Dette gælder dog kun beskyttede Tropper. Overfor ubeskyttede og daarligt disciplinerede Tropper er Krigsgas et frygteligt Vaaben.
De gasskadedes Udsigt til Helbredelse er overordentlig meget større end de andre saaredes.
[...]
I den nyeste Tid har Det internationale Røde Kors optaget Spørgsmaalet om Civilbefolkningens Beskyttelse mod Krigagas til indgaaende Drøftelse og Overvejelse. Der har allerede været afholdt store Konferencer i Bryssel og Rom, hvori har deltaget mange Militære og Kemikere fra alle Lande.
|
| |
Videoklip |
Giftgasangreb, Intet nyt fra Vestfronten, 1979
|
|
|
Omtale |
Dette klip fra Youtube er fra 1979-filmatiseringen af Intet nyt fra Vestfronten, og fremstiller den scene fra bogen, hvor de tyske soldater udsættes for et giftgasangreb, og en ganske ung soldat på grund af manglende rutine får det i lungerne. Som det også er i bogen, skal kammeraterne lige til at aflive ham, for at spare ham for en flere dage lang, dødskamp, da samaritter ankommer, hvilket betyder, at den unge mand så alligevel får en flere dage lang, pinefuld død.
Scenene er en tilpasning af den ovenfor citerede fra bogen. Ændret er, at den unge soldats kvæstelser i filmen er af gas, hvor den i bogen var fra artilleribeskydningen.
I rollen som kompagniets ældre medlem, Katczinsky, ses skuespilleren Ernest Borgnine.
|
|
Avisartikel, 26/4 '15:
