|
Om denne side |
På denne side gengives og kommenteres nogle samtidige eller næsten samtidige kilder til krigens største søslag, Jyllandsslaget, Slaget ved Jylland, eller Skagerakslaget, som er de navne, der senere er blevet hæftet på denne træfning, som med efter de flestes målestok – til dels afh ængig selvfølgelig af, hvordan man gør det op – er det største søslag i verdenshistorien.
Her på siden gengives dels en avisartikel fra dagen efter slaget, dels en leksikonartikel fra 1928, som udførligt behandler begivenheden.
Nederst på siden er der to videoklip vedørende slaget.
Det ene er et et kvarter langt, tysk videoklip, der på glimrende måde skildrer baggrunden for slaget og slaget selv, Die Seeschlacht im Skagerrak, som det hedder på tysk.
Det andet er et tre kvarter langt, britisk videoklip, der på ligeledes glimrende måde skildrer baggrunden for slaget og slaget selv, the Battle of Jutland, som det hedder på engelsk.
|
|
Omtale |
Denne artikel er fra det ikke længere eksisterende Lolland-Falsters Stiftstidende, og beretter om krigens største træfning til søs, Slaget ved Jylland, dagen efter slaget.
|
Lolland-Falsters Stiftstidende, fredag 2/6 1916
Klik for stor:
|
Den store Krig.
- - - - - -
Stort Søslag i Vesterhavet mellem Skagerak og Horns Rev
- - - - - -
Den tyske Admiralstab melder, at Højsøflåden har tilføjet
en engelsk Flådeafdeling betydelige Tab.
- - - - - -
Det store Søslag, der saa ofte har været forudsagt, har staaet i Vesterhavet. Den tyske Højsøflaade er i Onsdag stødt sammen med en engelsk Flaade, og efter alt, hvad der i Øjeblikket foreligger, har der i Eftermiddagens og Nattens Løb staaet en frygtelig Kamp, sikkert et at de største Sammenstød, der endnu har fundet Sted til Søs.
Der foreligger af faktiske Efterretninger foreløbig kun den tyske Admiralstabs Beretning; men alele den Omstændighed, at der endnu – Fredag Eftermiddag – intet er meldt fre engelsk Side, kan ikke andet end vække Opmærksomhed. Den tyske Admiralstabs beretning er afgivet sent torsdag Aften, og den gaar i Hovedsagen ud paa, at tyskerne, „saa vidt hidtil er kendt”, har „ødelagt”, som det hedder, et engelsk navngivet Slagskib, 2 navngivne Panserkrydsere, 2 andre Panserkrydsere, en lille Krydser, 3 Torpedojager-Førerskibe, et „stort Antal” Torpedojagere og en Undervandsbaad, medens ydermere „en stor Række” andre engelske Skibe har lidt alvorlige Beskadigelser. Paa tysk Side opgives 1 Krydser og 1 Slagskib at være sænket, medens der „intet er kendt” med Hensyn til et andet tysk Skib og nogle Torpedobaade; men de er i hvert Fald ikke vendt tilbage.
Det engelske Slagskib „Warspite”, der opgives at være ødelagt, var paa 28,000 Tons og med 1100 Mands Besætning, medens Krydseren „Queen Mary” var paa 27.400 Tons med 1020 Mands Besætning og Krydseren „Indefatigable” paa 19,050 Tons med 780 Mands Besætning.
Det hedder altsaa i den tyske Beretning, at de opgivne engelske Skibe er „ødelagte”, og man maa saa afvente nærmere Efterretning om, hvad der ligger bag dette Udtryk. Det behøver jo ikke at betyde det samme for alle Skibenes Vedkommende.
Man maa ligeledes afvente nærmere Efterretning om Kampens Gang og Udvikling. Den tyske Flaade er altsaa vendthjem, og Kampen synes derfor at være begyndt mod Nord helt oppe under Norges Kyst, hvorfra den har trukket sig sydover. Det betyder maaske, at Englænderne, efterhånden som Kampen er skredet frem, har faaet saa rigelige Forstærkninger, at de har holdt Balpladsen.
Men før nærmere underretninger foreligger, er det umuligt at skønne om Kampens Betydning. Saa meget kan dog vel ses,at den, sa frygtelig om omfattende den end har været, ikke har nogen a f g ø r e n d e Karakter.
Tysk Beretning om Vesterhavsslaget.
- - - - - -
De engelske og tyske Tab.
B e r l i n. Admiralstaben meddeler:
Vor Højsøflaade er under en mod Nord foretagen Operation den 31. Maj stødt paa en os betydelig overlegen Hoveddel af den engelske Kampflaade. Der udviklede sig i Eftermiddagens Løb mellem Skagerak og Hornd Rev en Række svære for os gunstige Kampe, som ogsaa forrsatte hele den følgende Nat.
Under disse Kampe har vi saa vidt hidtil kendt ødelagt Slagskibet „Warspite”, Panserkrydseren „Queen Mary” og „Indefatigable”, 2 Panserkrydsere, der tilsyneladende hørte til Achilles-Klassen, 1 lille Krydser, de nye Torpedojæger-Førerskibe „Turbulent”, „Restor”, „Kleaster” samt et stort Antal Torpedojagere og en Undervandsbaad.
Efter hvad der ubestrideligt er observeret, har yderligere en Række engelske Slagskibe under Dagkampene og i Nattens Løb lidt alvorlige Beskadigelser ved vore Skibes Artilleri og vore Torpedobaadsflaaders Angreb, bl. a. er Slagskibet „Marborough”, som det bekræftes af Fangers Udsagn bleven ramt af en Torpedo.
Flere af vore Skibe har reddet Dele af de sunkne engelske Skibes Besætninger, deriblandt de 2 eneste overlevende fra „Indefatigable”.
Paa vor Side er den lille Krydser „Wiesbaden” under Dagens Kampe bleven bragt til at synke ved Fjendens Artilleriild, meden „Pommern” om Natten bragtes til at synke ved Torpedoskud. Angaaende „Frauenlob”, der savnes, og nogle Torpedobaade, der endnu ikke er vendt tilbage, er endnu intet kendt. Højsøflaaden er i Løbet af i Dag løbet ind i vore Havne.
[...]
Ruderne klirrede i Ringkøbing.
R i n g k ø b i n g (Privat).
Forrige nat har man forskellige Steder paa den jydske Vestkyst hørt meget stærk Kanonade fra Nordsøen.
Kanonaden, som bevægede sig som fra Nord til Syd, hørtes bl. a. meget kraftigt i Ulfborg og Ringkøbing. Sidstnævnte Sted klirrede Ruderne, og flere Mennesker vækkedes og stod op af deres Senge.
Ved 12-Tiden passerede en Zeppeliner ud for Kysten.
I Gaar Formiddags ved 11-Tiden kom en tysk Torpedojæger i Sigte. Den standsede ud for Nørre Lindvig Fyr. (sic) [Her må menes Nørre Lyngvig Fyr, ExCathedra.dk.]
Ved 3-Tiden ankom en anden tysk Torpedojæger. Fra Hvide Sande kunde man se, hvorledes Torpedojægerne signalerede til hinanden. I Kikkerter kunde man se, at den først ankomne Torpedobaad var beskadiget paa Agterdækket. Desuden havde den Maskinskade, saa den ikke kunde sejle.
Efter halvanden Times Forløb fik den sidst ankomne Torpedojæger den beskadigede paa Slæb, og de to Krigsskibe forsvandt.
De laa 1½ a 2 Sømil fra Kysten.
|
|
Omtale |
Denne leksikonartikel er fra Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, der udkom løbende fra 1915 til 1930. Bindet med artiklen »Verdenskrigen« udkom i 1928, og i denne forbindelse altså 12 år efter Slaget ved Jylland.
Afsnittet med underoverskriften »Nordsøen 1916« omhandlet stort set udelukkende Jyllandsslaget, og er kun delvis gengivet her, idet man har inddelt slagets gang i 5 afsnit, som hver for sig er temmelig udførligt beskrevet i den originale artikel. Denne del er udeladt i nærværende gengivelse.
Leksikonartiklens originale illustration af admiral Jellicoes flagskib er tilgængelige ved klik på link til venstre.
I artiklen er det flere interessante diskussioner i sidste halvdel. Blandt andet i forhold til en vurdering af, hvilke sejre og nederlag, man kan notere hvem for.
Desuden pointeres det pikante, at mens altså oprustningen til søs mellem England og Tyskland var betydelig i forhold til at skabe de spændinger, der i det hele taget var årsat til verdenskrigen, så var dette store slag ikke af afgørende betydning i sig selv. Det ridses i artiklen op, at den teknologiske udvikling i søkrig fortsatte med at udvikle sig så hastigt, at spillets logik ændrede sig meget, meget hurtigt, bl.a. på grund af udviklingen af torpedoer. I øvrigt var den teknologiske udvikling af krigsskibe m.v. gået så hurtigt de foregående 50 år, at man taktisk og strategisk dårligt kunne følge med. En konsekvens af slaget, der nævnes, er Tysklands efterfølgende vægt på ubådskrig.
Altsammen altså vurderinger i et leksikon anno 1928.
Gengivet fra:
Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave
|
Salomonsens Konversations Leksikon, Anden Udgave, 1928
Klik for stor:
|
Nordsøen 1916.
Aaret skulde bringe den største Begivenhed paa Søen i denne Krig, ja i alle hidtil førte Søkrige; nemlig Jyllandsslaget eller Skagerrakslaget. Forinden havde enkelte Tildragelser af Betydning fundet Sted og skal kortelig omtales. Den 6. Januar løb det engelske Slagskib »King Edward VII« (2500O t) paa en Mine, udlagt af den før omtalte Hjælpekrydser »Möwe« uden for Orkneyøerne. Skibet sank, men Besætningen blev reddet. En anden tysk Hjælpekrydser »Greif« forsøgte at løbe ud i Atlanterhavet den 29. Februar, men blev opdaget og angrebet af to engelske Hjælpekrydsere, »Greif« og den ene Englænder blev skudt ned. Den tyske Højsøflaade, der havde faaet Admiral von Scheer til Chef, fortsatte sine Angreb paa den engelske Østkyst. Den 25. April var saaledes den største Del af Flaaden i Søen til Foretagelse af et Bombardement af Yarmouth og Lowestoft. Ved Udfarten stødte Slagkrydseren »Seydlitz« Kl. 2 Eftermiddag paa en Mine i et ukendt engelsk Minefelt og tog saa meget Vand ind, at den maatte returnere til Basis. Næste Morgen foretoges et kort Bombardement af Slagkrydserne, hvorefter hele Flaaden vendte hjem, da det formentes, at den engelske Storflaade var bleven alarmeret. Dette havde ogsaa fundet Sted, men den kom for sent til at afskære Tyskernes Tilbagetog. Ogsaa fra Luften fortsattes Beskydningen af de engelske Byer. Et Angreb paa de tyske Hangarer ved Tønder blev foretaget i Slutningen af Marts af engelske Flyvebaade, Resultatet var kun ringe, og ingen af Baadene kom tilbage.
Det var ogsaa Planen om et Bombardement i større Stil under Medvirken af hele Højsøflaaden, der førte til Jyllandsslaget den 31. Maj. Paa Grund af diset Vejr var Rekognoscering med Luftskibe vanskelig, og uden en ordentlig Rekognoscering vilde von. Scheer ikke nærme sig den engelske Kyst. Han bestemte sig da for et Kryds i den østlige Del af Nordsøen med Handelskrig ved Indløbet til Skagerrak og mulig Overrumpling af mindre engelske Flaadestyrker som Maal. Den engelske Storflaade var ofte paa Kryds i Nordsøen for at afværge Angreb paa den engelske Kyst, til Understøttelse af Blokadelinien, til Værn for Handelstrafikken og endelig for at slaa den tyske Højsøflaade, hvis den kom ud.
Den 30. Maj foretog Storflaaden et saadant Kryds. Slagskibene fra Scapa Flow og Cromarty under Admiral Jellicoe’s Kommando og Slagkrydserne fra Rossyth ført af Admiral Beatty med Mødested den 31. Maj tidligt paa Eftermiddagen i den østlige Del af Nordsøen. Den 31. Maj tidlig om Morgenen stod den tyske Højsøflaade til Søs, først Slagkrydserne under Admiral von Hipper, og en halv Time efter Slagskibene under Kommando af Admiral von Scheer. Vejen lagdes Vest om Helgoland gennem en minestrøgen Kanal i de engelske Minespærringer. Begge Flaadechefer havde en Anelse om, at større fjendtlige Flaadestyrker var i Søen. Tyskerne gennem traadløse Meddelelser fra Undervandsbaade, der var udsendt til den engelske Flaades Udløbssteder, og Englænderne gennem opsnappede traadløse Telegrammer.
Kl. 2 Eftermiddag den 31. Maj var den engelske Slagskibsflaade cirka 100 Sømil Vest for Lindesnæs gaaende Syd-Øst hen. Den bestod af 24 Dreadnought-Slagskibe, 3 Dreadnought-Slagkrydsere, 12 lette Krydsere, 8 Panserkrydsere samt 52 Jagere. Slagskibene var formeret i 6 Divisionskolonner med Kommandoskibene i Spidsen dækket af 5 lette Krydsere og en Del Jagere. 3 Sømil forud gik 4 lette Krydsere. 16 Sømil foran Hovedflaaden gik 6 Panserkrydsere spredt paa en Linie vinkelret paa Kursen, og mellem dem og Hovedstyrken 2 Panserkrydsere for at danne Efterretningsforbindelse; 4 Sømil yderligere fremme gik de 3 Slagkrydsere i Kølvandslinie dækket af 2 lette Krydsere og 4 Jagere. Admiral Beatty befandt sig paa dette Tidspunkt 77 Sømil sydligere styrende Nord paa mod det opgivne Samlingssted. Han havde under sin Kommando 6 Dreadnought-Slagkrydsere samt en Slagskibsdeling paa 4 af Flaadens nyeste Skibe af Queen Elisabeth-Typen under Admiral Evan Thomas. De store Skibe gik i 3 Kolonner, 4 Slagkrydsere i Midten, 2 Slagkrydsere 3 Sømil NØ. og Slagskibene 5 Sømil Nord-Vest for dem, dækket af 2 lette Krydsere og 25 Jagere. 8 Sømil sydligere dannede 11 lette Krydsere en Observationslinie paa Linien Øst-Nord-Øst—Vest-Syd-Vest, mellem disse gik Moderskibet for Flyvebaade »Engadine«’ og mellem Slagkrydserne og Linien en let Krydser som Repetitør.
Paa samme Tid stod den tyske Krydserchef, Admiral von Hipper Nord paa, 15—20 Sømil Syd-Øst for Beatty. Styrken bestod af 5 Dreadnought-Slagkrydsere gaaende i Kølvandsorden dækket af 12 Jagere; samt 5 lette Krydsere med hver en Deling Jagere — i alt 19 — gaaende delingsvis foran og paa Siderne af Slagkrydserne. 50 Sømil længere S. paa kom Slagflaaden Nord over. Den bestod af 22 Slagskibe, delt i 3 Eskadrer, 2 paa tilsammen 16 Dreadnoughter og 1 paa 6 Førdreadnoughter paa hver 13000 t, der var betydeligt svagere end de øvrige saavel engelske som tyske Slagskibe. Flaaden var inden Slagets Begyndelse overgaaet til Kølvandslinie med den svageste Eskadre bagerst. 6 lette Krydsere og 32 Jagere dannede Observationskæde og Sikring.
Kl. 2,20 kom lette Krydsere af Beatty’s og von Hipper’s Eskadrer i Sigte af hinanden og afgav Rapport til deres Chefer, som derefter traf deres Dispositioner til Indledning af Kampen, der efterhaanden udviklede sig til en Kamp mellem begge Flaader. Slaget kan for Oversigtens Skyld deles i 5 Afsnit. 1. Afsnit omfatter Kampen mellem Slagkrydserne under Fart Syd paa; i 2. Afsnit kommer den tyske Højsøflaade til, Slagkrydserne vender, og Kampen føres paa nordgaaende Kurser; i 3. Afsnit griber den engelske Storflaades Slagkrydsere og Panserkrydsere ind i Kampen, og 4. Afsnit omhandler Kampen mellem begge Flaader; endelig danner den paafølgende Natkamp 5. Afsnit.
[Her er den nøjere beskrivelse af disse 5 afsnit udeladt her, men kan læses online her.]
De engelske Tab var: 3 Slagkrydsere paa 17—26000 ton, 3 Panserkrydsere paa 13—14000 ton, 8 Jagere paa 9—1400 ton. I alt 115000 ton. De tyske Tab var: 1 Slagkrydser paa 26200 ton, 1 ældre Kampskib paa 13200 ton, 3 større lette Krydsere paa cirka 5000 ton og 1 mindre paa 2700 ton, 5 Jagere paa 6—700 ton. I alt 61180 ton. Af Besætningerne havde Englænderne 6768 og Tyskerne 3058 Døde og Saarede.
Skønt Englændernes store Overlegenhed i Forholdet 8:5, led de næsten dobbelt saa store Tab som Tyskerne. Det var da ikke saa underligt, at Tyskerne betragtede det som en mægtig Sejr for deres Flaade, visende, at Englands Herredømme paa Søen ikke var uangribeligt; medens den engelske Folkestemning, ledet af Pressen, gik Jellicoe imod, fordi det ikke var lykkedes ham at tilintetgøre den tyske Flaade. Begge Dele var lige uberettiget. Den tyske Flaade havde ikke vundet nogen Sejr, den var flygtet fra Kamppladsen, og den var ikke i Stand til med Held at optage Kampen med den engelske Flaade den næste Dag. At Jellicoe ikke vandt den afgørende Sejr, skyldtes, at Forhold, som han for største Delen ikke var Herre over, bevirkede, at Kampen ikke kunde føres til Ende, Forhold, der var til Gunst for den tyske Flaade. Var de to Flaader mødtes tidligere paa Dagen i klart Vejr og med Villie til at kæmpe om Sejren, var Resultatet blevet et andet; men nu slap den tyske Flaade ud af det engelske Favntag paa Grund af Dis og indtrædende Mørke, der foraarsagede, at Jellicoe ikke kunde komme til at anvende sin fulde Kampkraft. Der blev kæmpet med stor Dygtighed og Dødsforagt paa begge Sider, særlig for Slagkrydsernes og de mindre Skibes Vedkommende. Begge Førere var mere forsigtige med Anvendelse af Slagskibene, Jellicoe drejede væk for Torpedoangreb og tabte derved Følingen med Fjenden et Par Gange, og von Scheer flygtede med sine. Dette kan næppe bebrejdes dem, begge vidste, at Magten paa Søen afhang af Slagskibene, saa de vilde ikke risikere dem, uden at opnaa store Fordele derved. Ingen sejrede; den engelske Flaade havde vel de største Tab, men den resterende Del af Flaaden var mindre medtaget end den tyske; 23 af Slagskibene var end ikke ramt. Den tyske Højsøflaade søgte ikke oftere Slag, og Englands Herredømme paa Søen var uantastet, selv om man stadig maatte regne med en kraftig tysk Flaade som Modstander. At Stemningen i England var bitter, kan ikke undre, der trængtes til en Sejr, da de Allieredes Sag ikke stod særlig godt paa dette Tidspunkt. Den tyske Flaades Tilintetgørelse vilde have betydet Nærblokade af de tyske Kyster, Indtrængen i Østersøen med Trusel om Landsættelse af Tropper paa den tyske Østersøkyst m. m. og dermed Krigens Forkortelse.
Slaget var af megen Interesse, det var første Gang, at fuldt moderne Materiel, bemandet med Verdens bedste Personel, samlet i Storflaader, var i Kamp med hinanden. Artilleriets og Torpedovaabnets store Udvikling siden tidligere førte Søkrige gjorde, at Slaget førtes paa en helt anden Maade end forhen. Kampen mellem Slagskibene førtes paa Afstande ud til 18 km, hvilket, trods store Forbedringer i Ildledelsen, maatte føre til et stort Ammunitionsforbrug i Forhold til Træfningen; saaledes havde den ene tyske Eskadre opbrugt næsten al sin Ammunition, skønt Kampen var kortvarig. Torpedoens Rækkevidde var blevet saa stærkt forøget, at Torpedoangreb kunde udføres paa saa lang Afstand, at de uden alt for stor Risiko kunde udføres om Dagen af Torpedofartøjer, der hidtil havde været henvist til at operere om Natten. Ogsaa dette maatte forandre Flaadernes Taktik, da en Masseudskydning af Torpedoer mod en tætsluttet Flaade af Kampskibe er yderst farlig for disse. Ogsaa Undervandsbaade var blevet anvendt, dog kun til Observation os eventuelt Angreb ved Fjendens Ud- og Indløbssteder, men ikke paa selve Kamppladsen. Den i tidligere Søkrige ukendte Anvendelse af kunstig Taage til Dækning af Manøvrer for at unddrage sig Fjendens Ild blev med Held anvendt af von Scheer. Rekognoscering fra Luften blev anvendt med godt Resultat under det første Møde af Beatty; ogsaa tyske Luftskibe havde været ude om Eftermiddagen den 31. Maj, men havde paa Grund af Dis intet observeret, men den 1. Juni om Morgenen gik 5 Luftskibe ud ganske tidligt og rapporterede den engelske Flaades Plads.
Det synes at fremgaa af Slaget, at Flaaderne var for store til at ledes af en enkelt Mand, selv om han havde mange Underanførere. — I begge Flaader tilsammen kommanderede ikke mindre end 25 Admiraler —. Selv om den Kommanderende tog Plads i Midten af Slaglinien, kunde han ikke overse hele sin Flaade. Flaadens Størrelse gjorde ogsaa, at Ordrer og Meldinger havde Vanskelighed ved at gaa igennem, saa meget mere som Meddelelsesmidlerne var meget udsatte for Tilintetgørelse. De Kommanderende maatte derfor i Forvejen kunne forudse saa mange Eventualiteter under et Slags Forløb, at de kunde give deres Underanførere Instruktioner for deres Handlemaade under de forskellige indtrædende Forhold.
Hvad Materiellets Godhed angaar, synes det tyske at have haft nogle Fordele fremfor det engelske, takket være Flaadens Skaber, Admiral von Tirpitz’ maalbevidste Arbejde, ogsaa i teknisk Retning, De tyske Skibes Undervandskonstruktioner viste sig fortrinlige, idet det lykkedes at holde Skibene flydende og bringe dem i Havn trods store Undervandshavarier. Tre engelske Slagkrydsere gik derimod hurtig til Bunds efter indvendige Eksplosioner. Noget hertil bidrog, at der ikke i engelske Skibe var truffet saa gode Forholdsregler til at hindre, at Eksplosioner i Ammunitionen i Kanontaarnene kunde brede sig til de nedenunder liggende Ammunitionskamre, som det var Tilfældet i de tyske Skibe. De tyske Granater synes ogsaa at have været de engelske overlegne baade i Brandrørets Virkemaade og i eksplosiv Kraft. De tyske Skibe var ogsaa bedre forsynede med Ildledningsapparater, der lagde samtlige Kanoners Affyring i det for Træfningen gunstigste Øjeblik i den øverste Artilleriofficers Haand; kun i enkelte af de engelske Skibe var saadanne installeret, Brugen af dem ikke særlig indøvet, da de engelske Officerer ikke havde Tillid til dem. De tyske Afstandsmaalere var ligeledes de engelske overlegne. Jellicoe indsaa selv den engelske Underlegenhed paa de omtalte Punkter og arbejdede efter Slaget ihærdigt paa at faa Manglerne rettede.
Efter Jyllandsslaget kom det paa Grund af de Allieredes absolutte Overlegenhed ikke mere til Sammenstød paa Søen mellem større Stridskræfter. Flaaderne blev dog ikke derfor uvirksomme; i Tyskland fremskyndedes Undervandskrigen særlig som Handelskrig, næsten den eneste, men ogsaa den bedste Chance til at frembringe en ærefuld Fred. Mandskaberne til Undervandsbaadene blev for en Del taget fra Højsøflaaden, men dette var alligevel ikke Beskæftigelse nok for Besætningerne, og i deres Lediggang blev Matroserne et Bytte for revolutionær Propaganda, der førte til enkelte Mytterier, som imidlertid blev kvalt med haard Haand. Ret betegnende er det, at Novemberrevolutionen 1918 paabegyndtes af Flaadens Mandskab.
Kort efter Jyllandsslaget led England et betydeligt Tab ved Lord Kitchener’s Død i Bølgerne Vest for Orkney-Øerne paa hans Vej til Rusland over Hvidehavet for at sætte Liv i deres Krigsforetagender. Rejsen skulde foregaa med en af Storflaadens Panserkrydsere, »Hampshire« (10000 ton) fra Scapa Flow. Skibet stod, fulgt af et Par Jagere, til Søs ud paa Eftermiddagen den 5. Juni, gennem det vestlige Løb, der mentes sikrest under de forhaandenværende Forhold. Det var daarligt Vejr med Modvind og høj Sø, der efterhaanden tiltog, saa Jagerne ikke kunde følge og blev sendte tilbage. Kort efter. Kl. 7 1/2, endnu i Sigte af Land, stødte »Hampshire« paa en Mine og sank i Løbet af kort Tid. Det blev observeret fra Land, og Patruljebaade blev sendt ud for at redde Besætningen, men alt var forsvundet. Kun 12 Matroser, der drev i Land paa en Flaade, overlevede Katastrofen. Minefeltet var kort forinden udlagt af en tysk Undervandsbaad.
Saadanne Mineudlæggere udlagde i den kommende Tid Minefelter ud for Storflaadens Udløbssteder; men de blev hurtigt opdagede og ryddede. I det Hele taget var der om Sommeren og Efteraaret 1916 en livlig Undervandsbaadsvirksomhed i Nordsøen. Den 19. August under et større Udfald af tyske og engelske Flaadestyrker sænkedes de engelske lettere Krydsere »Nottingham« og »Falmouth« af tyske Undervandsbaade, og det tyske Slagskib »Westfalen« blev torpederet af en engelsk Undervandsbaad, men slap i Havn. Den 4. November kom to tyske Undervandsbaade paa Grund ved Jyllands Vestkyst, den ene kom af, men den anden maatte opgives, det var U. 20, der havde sænket »Lusitania«. En større tysk Styrke var kommet Baadene til Hjælp, og af denne havareredes Slagskibene »Grosser Kurfürst« og »Kronprinz« ved Torpedoskud fra engelske Undervandsbaade, der var paa Patrulje ved Horns Rev.
Ogsaa de tyske Luftskibe var ret virksomme i 1916. Et større Togt blev foretaget 31. Marts—1. April af 7 Luftskibe med Angreb paa Sydengland som Maal. 2 maatte vende om paa Grund af Havarier, alle de andre kom i Aftenens og Nattens Løb ind over Land. 3 af dem naaede London og nedkastede Bomber, 1 af dem blev herunder saa stærkt beskadiget af Kanonild, at den faldt ned ud for Themsmundingen; de øvrige kom alle tilbage.
|
| |
Videoklip |
Die Seeschlacht im Skagerrak (1916)
|
|
|
Omtale |
Dette klip fra Youtube er en cirka 15 minutter lang, tysk produktion, som gør rede for Slaget ved Jylland og dets baggrund, betydning etc.
|
| |
Videoklip |
The Battleships - Jutland: Clash Of The Dreadnoughts
|
|
|
Omtale |
Dette klip fra Youtube er en cirka 45 minutter lang, britisk produceret redegørelse for Jyllandsslaget og dets baggrund, konsekvenser etc. fra den britiske kanal Channel 4, og der er bl.a. nutidige optagelser fra Jylland, hvor der er grave for de både engelske og tyske søfolk, der skyllede op på den jyske kyst i dagene efter slaget.
|
|
Avisartikel, 2/6 '16:
