Top banner
Banner

  DenStoreKrig.ExCathedra.dk — Forside  
Categories Banner    Introduktion til sitet:

   Materiale på sitet:

   100 år gammelt sprog:

   Gymnasieopgaver:

  
         
   Kilder til Første Verdenskrig
Om denne side
På DenStoreKrig.ExCathedra.dk ligger en masse kilder til Første Verdenskrig, som i større eller mindre grad er kommenterede.

Det drejer sig om samtidige avisartikler, leksikonartikler fra får år efter krigen, originaldokumenter, videoer, uddrag fra skønlitterære behandlinger af krigen samt andet.

Materialet på sitet er beregnet til alle, men kan evt. være særlig interessant for gymnasie- og skoleelever, der skal arbejde med krigen i forbindelse med 100-året for den.

Sitet er lanceret i september 2013 og vil blive opdateret løbende i de kommende år, jubilæumsårene for krigen.

   Præsentation af materialet på sitet
Omtale
Størstedelen af teksten på sitet er gengivelse af originaltekster/originalkilder.

De vil som udgangspunkt være skrevet med sort skrift, mens introduktioner af og kommentarer til disse tekster vil være skrevet med blå skrift.

I mange tilfælde vil en grafisk gengivelse af kilden være til at klikke frem i spalten til venstre for selve teksten.

   Sprog og retskrivning for 100 år siden

Omtale
Det danske sprog og den danske retskrivning var på en række punkter for 100 år siden lidt anderledes end det er nu.

Da en række kilder – bl.a. avisartikler – er gengivet med den originale ortografi, kommer her et lynkursus i disse forskelle, så læsningen af teksterne skulle kunne blive uproblematisk.

Eksempler

1: Store bogstaver:
Indtil 1948 blev alle navneord skrevet med stort begyndelsesbogstav i Danmark, ligesom man gør på tysk.

Således optræder f.eks. en passage som følgende fra en avisartikel i 1916:
3 Torpedojager-Førerskibe, et „stort Antal” Torpedojagere og en Undervandsbaad, medens ydermere „en stor Række” andre engelske Skibe har lidt alvorlige Beskadigelser.
Og her kan man altså så se, at både konkrete og ukonkrete navneord ('Torpedojagere', hhv. 'Antal') skrives med stort begyndelsesbogstav, og også at hvor to navneord sammenføjes med bindestreg, skrives begge med stort begyndelsesbogstav. ('Torpedojager-Førerskibe').


2: Bolle-å:
Også indtil 1948 brugte man ikke bolle-å'et, men i stedet dobbelt-a, 'aa'.

Således i en leksikonartikel fra 1928 om samme søslag som ovenfor beskrevet:
Aaret skulde bringe den største Begivenhed paa Søen i denne Krig ...
Som det fremgår skrives der så 'Aa' i det tilfælde, hvor der er stort begyndelsesbogstav.


3: Kunde/skulde/vilde:
Igen indtil 1948 blev udsagnsordene 'at kunne', 'at skulle', 'at ville' stavet forskelligt i navneform og datidsform, nemlig 'at kunne' hhv. 'jeg kunde'; 'at skulle' hhv. 'jeg skulde'; 'at ville' hhv. 'jeg vilde'.

Således optræder f.eks. en passage som følgende i en leksikonartikel fra 1927 om kampvogne:
Man haabede da ved Anvendelsen af pansrede, armerede Køretøjer, der kunde komme frem overalt — over Skyttegrave og Granathuller, gennem Pigtraad o. l. — at kunne danne bevægelige Støttepunkter i Kamplinien
I første optræden er det en datidsform; i anden optræden i navneform/infinitiv.


4: Øvrige:
Derudover var sproget på en række andre måder forskelligt dengang, hvilket kan virke eksotisk, rigt eller morsomt, alt efter smag. Således i en leksikonartikel om kampvogne fra 1928, hvor der tales om »Krigsskuepladsen«, og »Bevægelsesorganerne, der ligger under det egentlige Tanklegeme« i en beskrivelse placeringen af en kampvogns bælter.



   Angående gymnasieopgaver

Omtale
Specielt henvendt til gymnasie- og skoleelever.


Senere kommer der materiale særlig henvendt til gymnasie- og skoleelever med inspiration, tips og råd med henblik på f.eks. skrivning af de store skriftlige opgaver.



Bottom Banner

Forside    |    Krigens årsager    |    Sænkningen af Lusitaina    |    Jyllandsslaget    |    Krigens afslutning
Luftskib    |    Flyvemaskiner    |    Giftgas    |    Kampvogn    |    Ubåd    |    Skønlitteratur
Satire    |    Reklamer    |    Essays om krigen    |    Kolofon    |    Sitemap


© Asbjørn B. Christensen 2013-14